v/ Vendsyssel Historiske Museum

at opleve bier sammen

Bier som hobby

Når solen har vundet over vinterens kulde, krokus og vintergække blomstrer som det første i haven, så kigger også bierne ud af deres bo og får varmet deres krop. Muskulaturen skal varmes op til flyvning inden de kan genopfylde familiens forråd med pollen og nektar. Siden september har de været alene om at klare sig og kun levet i deres bo uden mulighed for at hente mad, drikke eller at komme på toilet – bier er meget renlige. Respektfuld står jeg ved bistadet, betragter den målrettede travlhed og en højlydt summen fylder luften. Jeg kan roligt stå her. De gør mig ingenting, de er ligeglade med mig. Jeg skal bare lade dem være. Det er en af de ting man lærer som biavler. Skelne hidsige lyde fra travle lyde, bevæge sig roligt, selvom hjernen helst vil løbe, bevare roen på trods af vrimlen. På denne dag om foråret begynder nydelsen og jeg kan se mine bier igen og følge dem. Jeg tager mange billeder af dem.

Bier giver en livlig naturoplevelse igennem året. De finder al de rigtige blomster når de står åbne. En hel motorvej af bier finder op i kastanietræet med dets mange blomster. Her viser sig et utroligt sammenspil. Kastanietræets blomster er mest hvid med lidt gul i midten. I takt med at bierne når frem, skifter blomsternes farve til rød. Bier kan ikke se rød, derfor er de ligeglad med den og på denne måde sikrer kastanietræet, at alle blomster bliver bestøvet og bierne ikke spilder tid på de forkerte. Biavleren har også kendskab til biens natur og arbejder med bierne, uden at tvinge dem, for at få alle de gode ting som honning, voks, propolis og pollen, men også fordi bier er så essentielt vigtig for bestøvning af frugttræer og blomstrende afgrøder som f.eks. raps og kløver. Næste gang du skærer et æble bør du tænke på, at hver kerne betyder et besøg af en bi. Dejlige runde æbler kræver altså mange besøg fra bierne.

Biavl kan man ikke læse sig til, men hvis du kunne tænke dig bier i haven, så holder vores forening kurser i biavl fra 1. april. Et nemt kursus du tager hjemmefra i små bidder og du kan altid snakke med din underviser i online-møder. Du skal ikke stresse med at skaffe familie og udstyr, det hjælper vi med. Du kan med førdel først vænne dig til bierne og mærke efter, hvordan mødet med de små pelsdyr lykkes bedst. Tryghed er vigtigt når man møder bierne og de erfarne biavlere vil sørge for at tage dig i hånden, også igennem en mentorordning. Man behøver ikke at have bier, når man starter i kurset, det kan vente til efter sommerferien. Din mentor hjælper gerne med at finde den rette placering i egen have. Du kan bare starte i det små med to eller tre familier og nyde biernes summen, varme og duft. Jeg kan godt huske min egen forvirring da jeg startede og følte det var en stor mundfuld. Men det går med hjælp fra venner og nu står jeg selv og håndterer tavler fyldt med bier og kan få en sværm til at flytte frivilligt ind i et nyt bo som om jeg fylder vand på en krukke. Jeg har godt nok ti familier, men det er stadig en hobby jeg kan have ved siden af fuldtidsjob og sjove beskæftigelser jeg har.

Bilauget i Mosbjerg kan mødes til arbejdsdagene i Landskabs- og Landbrugsmuseets baghave, hvor der fortælles mange historier om bierne. Man har mulighed for at se og hjælpe til under slyngningen af honning i museets lade. Bilaugets medlemmer mødes flere gange igennem året. Ud over generalforsamlingen er der også en voksdag, en smagedag og årsafslutning med god mad og udflugter. Datoer for Bilaugets aktiviteter findes på Vendsyssel Historiske Museeums kalender, Kultonaut eller Bilaugets hjemmeside www.bilauget-mosbjerg.dk, hvor man også kan følge med i biernes arbejde og vejret i Mosbjerg igennem en modern elektronisk stadevægt og vejrstation. Om sommeren kan man se, hvornår på dagen bierne starter med deres nektar- og pollensamling og hvor meget de har hentet hjem i løbet af dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait