Drikkelse – intro

Honning kan nemt anvendes som sødme i mange drikkelser.

Dette afsnit kommer primært til at handle om mjød-opskrifter. De fleste er taget fra bladet “Dansk Biavl” nr. 9 udgivet i 2019 af Danske Biavlers Landsforening. Nedenstående tekst er taget af samme tidskrift:

Mjød

Mjød menes at være verden ældste alkoholholdige drik. Mjød er i sin mest enkle form en gæret blanding af honning og vand. Altså en honningvin. Den har været kendt og udbredt over det meste af verden. I Tyskland kaldes den Met, i England mead. Også fra andre lande kendes den. Og fra meget tidlig tid.

I de hellige indiske skrifter, Vedaen, er det omtalt, at i den tredje himmel flyder en kilde med honningbryg. I den nordiske mytologi omtales mjøden ligeledes.

Ifølge mytologien var guderne og vanerne i krig. Men de sluttede fred og beseglede freden ved at spytte i et kar. Heraf skabte guderne en mand ved navn Kvaser. Kvaser var meget klog men blev dæbt af to dværge. De blandede hans blod med honning og heraf fremkom den første mjød. Når man drikker af mjøden får man overnaturlige evner og bliver god til digtning. Ikke så sært, at guderne var mere end interesserede i mjøden.

Dværgene dræbte også jætten Gilling, men hans søn Suttung fik mjøden som bod for at skåne deres liv. Odin hører om denne mjød og vil have fat i den. Det lykkes ham at stjæle den fra Suttung. Derfor er Odin som deler ud af Suttungs mjød til alle skjalde.

Senere fandt guderne nu på en nemmere måde at fremstille mjød på. Man fik mjøden fra geden Heidrun. Den stod på taget af Valhalla og åd løv fra træet og fra dens yver flød mjøden i stride strømme. Og det var netop til Valhalla at vikingerne kom, når de var døde i kamp. Her blev der serveret mjød af kvindelige krigere, de såkaldte Valkyrier. Denne historie kendes også fra andre religioner.

Ifølge en anden mytologisk beretning – også den ligener den indiske – måtte Odin give sit ene øje for at få lov til at øse af Mimers brønd. Mimer vogter en brønd ved træet Yggdrasils ene rod. Yggdrasil er verdenstræet, som breder sine grene ud over hele verden og fra dets blade drypper der honning. Mimer drikker af brønden hver morgen og det giver ham klarsyn og visdom.

Et er mytologi, noget andet er fakta.

Fakta er at:

Honning omtales i sumeriske opskrifter fra for 5000 år siden, og ligeledes fra det gamle Ægypten fra for 4000 år siden.

Når det kommer til mjød har man vidnesbyrd fra ca. 700 år f.K. I kong Midas’ grav, fundet i Gordian i Tyrkiet, fandt man en krukke med mjød. Det var brygget på honning og indehold 7.5% alkohol.

Ligeledes findes der optegnelser der viser at vikingerne drak mjød. De drak også store mængder af øl og også blandinger af mjød og øl blev drukket.

Mjød findes desuden omtalt i historier fra så forskellige steder som England, Frankrig, Grækenland, Tyskland, Irland, Norden, Polen, Sydamerika, Afrika og Australien.

Mjødens egenskaber:

Man har gennem mange år anset honning og honningprodukter for at have helsebringende egenskaber. Det er nu bevist, at honning har en del helbredende egenskaber.

Derfor anses mjød også for helsebringende. Man anser mjød for at give et langt liv. Mjød siges at have både lindrende og helbredende virkning overfor gigt, og skulle også have en præventiv virkning.

Desuden virker mjød specielt godt mod nyrelidelse, idet den er urindrivende uden bivirkninger.

Mjød kan også med fordel anvendes som fordøjelses- eller afføringsmiddel.

Endelig fortælles det, at skulle man få rigeligt af mjød så undgår man tømmermænd. Også selvom det fortælles at en mjødrus kan holde op til 3 dage.

De fleste vil kende ordet eller begrebet “honeymoon”. Det vedrører nygifte, der drikker mjød i en måned (a moon) efter brylluppet. Hvis mjøden er god fødes en dreng 9 måneder senere.

Fremstilling af mjød

Der skal tre ting til god mjød.

Honning

Typen af honning har stor betydning for den færdige mjøds smag. Det er ikke ligegyldigt om honningen indeholder mange smagsstoffer.

Det er heller ikke ligegyldigt hvordan man behandler honningen inden den anvendes til mjød.

Det anbefales at anvende honning svarende til en sukkermængde på 22%. Det vil give en færdig alkoholprocent omkring 12-13. Dvs. ca. 9 kg honning til 25 liter mjød. Man kan sagtens bruge honning der opsamles sammen med skrællevoks, blot man sørger for at honningen er ordentlig renset for urenheder og voksrester.

Honningen kan koges i op til 1 time inden den afkøles og hældes på gæringsbeholderen.

Ved kogningen dannes der skum som fjernes med f.eks. en hulske. Derved fjernes en del proteiner. Det sikrer, at den færdige mjød lettere bliver helt klar. Det betyder dog også, at en del smagsstoffer forsvinder, så det vil blive vanskeligere at få mjødens alkohol til at indgå smagsforbindelse med frugtsyrerne (de såkaldte estere).

Derfor kan man for at dræbe vildgær og få en renere gæring nøjes med at pasteurisere honningvandet, dvs. kort opvarmning til ca. 80 grader, derved bevares de fleste smagsstoffer i den færdige mjød

Vand

Helst almindeligt godt postevand eller kildevand. Ikke kloreret vand, fordi det kan ødelægge smagsstoffer. Heller ikke demineraliseret vand, fordi det ikke indeholder mineraler til brug for gæringen.

Gær

Der er mange valgmuligheder alt efter hvilken type mjød man ønsker at lave. Almindelig gabegær kan sagtens anvendes. Men ønsker man virkelig at lave pragtfuld mjød skal gærtypen passe til honningtypen.

Vingærtyper er almindelig anvendt. Sauternegær giver næsten altid et godt resultat, ligesom portvinsgær også giver fortræffelig mjød. Det kan også anbefales at bruge gærnæringssalte beregnet til mjødproduktion.

Andre ingredienser:

Der kan sagtens bruges mange andre tilsætningsstoffer, også med fordel. Mange sværger til at tilsætte små mængder af syre, f.eks. vinsyre eller citronsyre for at få den rette blanding mellem sødme og surhed. Syren er desuden med til at udvikle smagsstofferne i mjøden under lagringen.

Øvrige smagsstoffer kan være diverse krydderier eller evtl. mindre mængder frugt mm. Disse omtales under de enkelte opskrifter.

Udstyr

En gryde af rustfrit stål eller emaljeret uden fejl til at koge honningvand.

En glasballon til gæring. Rustfri beholder er også god. Ligeså en træanker. En plastikbeholder kan bruges. Måske endnu en beholder som mjøden kan omstikkes i. Derved sikres en klar og færdiggæret mjød. Beholderen skal kunne lukkes med et gærrør, så man undgår falsk gæring med vildgær o.l.

Færdiggæret mjød kan gemmes på træanker eller på flasker. Hvis mjøden tappes på flasker bruges en hævert til dette tappearbejde for ikke at få gær med i det færdige produkt. Hævert bruges ligeledes til omstikning.

Mjød bliver bedre og bedre jo længere til den lagres. Det skyldes at alkohol og frugtsyrer danner smagsforbindelser efterhånden.

Til rengøring af beholdere og flasker bruges enten flaskerens eller helst soda. Absolut ikke sulfo. Det vil ødelægge gæringen. Gæringen bør foretages ved god stuetemperatur, altså 21-22 grader. Erfaringsmæssigt giver det den bedste gæring. Gæring kan dog sagtens finde sted ved andre temperaturer.

Ved gæringen danner gærcellerne alkohol og kuldioxid ud fra sukker indtil sukkeret er omdannet eller indtil alkoholprocenten er blevet så høj, at gærcellerne dør. Det sker ved lidt forskellig styrke alt efter gærtype. Derfor er det også nødvendigt med en ret nøjagtig mængde honning i forhold til vand.

Mjød til maden

Til forret og hovedret med kød kan med fordel serveres en blanding af 2/3 pilsnerøl og 1/3 mjød.

Til dessert og kage serveres dog ren mjød, idet en bedre dessertvin ikke findes.

Mjød er også fortrinlig til ost.