Åbning af bigården, 30.04.2022

Så var det endelig tid til at åbne bigården. Vi skal for alvor i gang med at fremme udviklingen af familien ved at sørge for en god hygiejne i stadet og ved at give familierne mere plads. Men vi har selvfølgelig også plejet os selv. Vi startede nemlig med rundstykker og kaffe i solskin.

Fremmødet var pænt og to hold bipassere drog af sted fra nordsiden og sydsiden og har set til bierne. Vi har også fundet stadekortene frem igen for at dokumentere arbejdet ligesom sidste år.

Opstablingsstadet blev udvidet med en kasse jomfrutavler, dog blev der lagt en avis imellem, sådan bierne kan gnave sig igennem næste etage, når de føler de har brug for det. Denne lodrette udvidelse er noget der er naturligt for bierne og kan også imiteres i et trugstade. Vi vil prøve det i ca. halvdelen af vores stade. Et magasin med jomfrutavler bliver sat over de gamle tavler i nederste “etage” og forventningen er, at bierne vil søge op, udbygge tavlerne og trække dronningen med op, hvor hun så vil lægge æg. Derefter skal gamle tavler i nederste etage trækkes tilbage og de nyere tavler bliver sat lige bag flyvehullet – selvfølgelig skal man være opmærksom på, at der er en pollentavle ved flyvehullet. Vi skal se, hvad der sker, men hjemme hos mig er bierne allerede efter to dage begyndt at udbygge tavlerne.

I de andre stader kører vi efter en anden model. Hvis familien trænger til mere plads, bliver en eller to kunsttavler sat ind bag pollentavlen. Også her er det vigtigt, at yngellejet ikke generes. Vi vil ikke forstyrre bierne so meget. Nogle gør det og synes det er en bedre sværmhindring, men det er det ikke efter vores erfaring.

Samme dag blev bistriben sået i hånden. Museet har i år givet os et større stykke mark, en firkant lige ved græsplanen hvor vi plejer at mødes. Jeg har en forventning om, at sådan et bredt sammenhængende stykke får mere opmærksomhed fra bierne. Vi får det at se. Der er sået med “Bi- og insektblanding” og “Bivenlig blomsterbrak”. Museets markarbejdere vil sørge for at tromle stykket nu hvor det er sået og forhåbentlig kommer der snart noget regn.

Billedet til viser en knasttromle som jeg benytter mig af derhjemme, for at dække blomsterfrøene med jord. De skal ikke langt ned og almindelige såmaskiner er ikke indrettet til det. En tromle kan lige sørge for at dække lidt og at frøene nemmere kan slå rod. Det er så de man gøre med en rive i sit lille blomsterbed derhjemme. Jeg håber at bistriben også lykkes i år.