Hygge- og smagsaften, 06.10.2021

Honning er mere end bare honning. Der kan være stor forskel på smag og konsistens. Kan du kende din egen honning, når du ikke kan se emballagen?

Bilauget har inviteret medlemmerne til en aften i museets køkken, hvor vi skulle smage hinandens honning. For at gøre det hele mere spændende har vi gennemført en blindtest med smagsbedømmelse. En af os skulle være anretter og 8 var der til at bedømme honningen. De var kommet med 10 forskellige glas honning.

I køkkenet, uden nogen kunne se det, blev smagsprøverne gjort klar på små tallerkener og sendt rundt om bordet.

Det er vigtigt at minde smagsdommerne om at de skal give sig tid til at dufte, mærke og smage på honningen og at man ikke må påvirke de andres holdninger ved at give udtryk for velsmag eller undren. Honningen skal skubbes lidt rundt på munden, mens man trækker vejr igennem næsen, for at få aromastofferne til at brede sig rigtig godt. Vores dommere holdt sig også fint til det og smagte i stilhed og udfyldte nedenstående skema for hver honning.

Skemaet er inspireret af en vejledning til “sensorik og honningbedømmelse” udgivet af Danmarks Biavlerforening i 2010. Her anbefaler man, at koncentrere sig om syv signifikante emner under smagningen. Vi har valgt noget alle honninger kan måles på, uanset om det er forårshonning eller sensommerhonning. Yderligere skulle alle sanser tages i brug.

Som i kan se, var der både erfarne og nye biavlere til stede. Alle var lige meget udfordret med opgaven og der herskede langt hen ad vejen en meget koncentreret stemning under opgaven. Imellem de forskellige honningtyper skal der tygges kedelig toastbrød, knækbrød og postevand ellers salatagurker, for at neutralisere smagsløgene.

Efter 10 forskellige slags honninger var alle enige, at det var nok og at vi hellere må gå over til honningkage og kaffe. Dog var der to specielle honninger fra hhv. Sverige og Frankrig (købt i Tyskland) der skulle smages, dog uden bedømmelsesskema, men kun for sjov.

Imens har anretteren til opgave at indtaste dagens bedømmelsesskemaer i et Excel-ark, som bagefter giver den gennemsnitlige bedømmelse af honningen som grafik. Disse blev så gennemgået ved bordet og vi spekulerede på, hvor resultaterne kom fra. Nedenfor kan i se alle 10 honningers resultat.

Det kunne i hvert fald ses, at Tina er rigtig god til at røre honning. Alle andre fokuspunkter er mere noget bierne har bestemt for os, men de var bestemt interessante at undersøge. Og smagscheffen var Lene. Hun turde som den eneste at sige, hvilke to smagsprøver hun har bidraget med og det var fuldstændig rigtig.

Især nybegynderne spurgte til, hvornår man kunne mærke at honningen er moden til at komme på glas. Det er et spørgsmål man møder ofte og på forskellige sociale internetgrupper. Gå efter mørke streger efter skeen, marmor el. perlemorfarven på overfladen. Så er den klar.

Vi har hygget med projektet og tænker nok, at det skal gentages. Måske med andre sorter honning, måske med andre fokuspunkter til smagningen. I hvert fald er 10 deltager og 10 slags honning meget passende for arrangementet.

Hvis i selv vil holde det, skal i helst lige læse jer lidt klog i nedenstående dokument.