v/ Vendsyssel Historiske Museum

at opleve bier sammen

Arbejdsaften, 10.05.2021

Det var en lidt fugtig aften og bierne var en lille smule irriterede. De kan jo altid mærke, at der er torden i luften før vi kan. Heldigvis dukkede vores kursister og hjælpelærere op og vi fik en hyggelig aften i vores bidragter.

Lene startede med at forklare, hvad dagens arbejde går ud på. Når familien sidder i en klynge, altså i form af et æg i 3D, så skal dronetavlen være en af de sidste rammer i yngellejet, fordi det er her droneæggene bliver lagt. Arbejdsbierne sørger for at få dronningen til at lægge droneæg for at få sikret artens overlevelse. Placeringen af rammen skal kontrolleres og nogle familier trænger måske allerede til at få udvidet boligen med et honningmagasin.

Når familien fylder det nederste af trugstadet ud, som i nedenstående billede er tiden inde til at sætte honningmagasin på, for at hindre sværme og give bierne noget at arbejde med. Det vi sætter i er kunsttavler, som bierne skal udbygge ved at svede voks. Dette arbejde er godt for biens sundhed.

For at få bierne til at trække hurtigere op i honningmagasinet, kan man tage nogle af de gamle yngeltavler, som er forseglet og ikke langt fra udklækningen af bierne, og sætte dem i midten af det nye honningmagasin. Dette har fordelene, at stadebierne tager honningmagasinet hurtigere i brug og at man få skiftet de gamle yngeltavler ud ved første slyngning.

For at undgå, at dronningen kravler op i honningmagasinet og lægger æg i de tavler vi gerne vil slynge om ca. en måned, skal vi holde dronningen i den nederste del af trugstadet ved hjælp af et dronningegitter.

Dette gitter lader kun arbejdsbierne passere og placeres nøje under honningmagasinet, sådan at dronningen ikke kan smyge sig forbi. Nogle biavlere prøver at undvære dronningegitret, fordi det forstyrrer bierne meget, men resultatet kan blive, at der er yngel i den nederste halvdel af honningtavlerne til slynging, fordi det æggeformede yngelleje vil placere sig i midten af stadet og placeres ligeligt over de nederste rammer og de overste. Uden tvivl, ville det være mere naturligt for bierne, men det er ikke så godt for honningen.

Ellers skete det samme som sidst. Der var meget summen om staderne både af bierne og kursisterne og der blev skrevet flittig i dagbogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait