Ta’ det lettere!

Jeg er hobbybiavler med 9 familier i trugstade og 1 familie i et opstablingsstade. Jeg har lagt mærke til, at slyngedage er lidt hård for mig når jeg tager alle stader på en dag for at være effektiv. Om aftenen begynder min ryg at skabe sig. Mon ikke det er det samme for mange biavlere? I november 2020 er arbejdssikkerhed for biavler et stort emne i ”Deutsches Bienen Journal”. Forsiden af magasinet viser to kvinder i gang med kemikalier, tunge løft og røg. Biavleren er udsat for mange farer. I år har jeg selv haft fokus på tunge løft og har lavet et par nye tiltag.

Til orientering for jer, vil jeg lige se på Arbejdstilsynets anbefalinger. En last på 50 kg båret tæt på kroppen anses som direkte sundhedsskadelig. For at være et sikkert løft, skal vi ned på 11 kg i vægt. Men hvis lasten kommer på underarmsafstand (30 cm) skal der ikke mere end 30 kg til for at være sundhedsskadeligt. Løfter vi en magasinkasse på afstand (45 cm), fordi forholdene omkring stadet ikke er bedre, er 15 kg allerede sundhedsskadelig. Arbejdstilsynet i Danmark gør ikke forskel imellem kvinder og mænd, men i Tyskland er man opmærksom på, at sætte laster for kvinder længere ned med henblik på risiko for sundhedsskader (ikke bare ryggen, men også livmoderen). Mænd må bære maks. 15 kg i det daglige arbejde, kvinder kun 10 kg. Lasten skal helst bæres i navlens højde med ret ryg.

Et par råd er godt at huske, når man har med tunge laster at gøre. Løft med benene frem for armene og skulderen og drej endelig ikke overkroppen alene, men drej hele kroppen med hjælp af fødderne og et par elegante dansetrin. Jeg støtter mig mod trugstadet, for at få lidt mere støtte til kroppen og armene, mens jeg får honningmagasinet hen mod mig. Til tider kan man nemmere komme til, ved at stå ved siden af stadet. Men kan man gøre noget ved hele driften, for at gøre det lettere?

Eigil Holm skriver at en ramme 12×10 fyldt med honning vejer 2,5 kg. En magasinkasse med 10 rammer vejer altså 25 kg + flamingokassen. Skal den løftes fra opstablingen, er det i mere end underarmsafstand og lasten befinder sig til tider i brysthøjde eller øjenhøjde. Ja, du kan godt, jeg ved … det gør bare ikke noget godt for dig. Og hvad sker der lige med lasten, når du kommer til at snuble, træde i et hul etc.? Forholdene omkring et stade skal være jævn for sikker færdsel.

Jeg har mest trugstader, fordi jeg ikke vil belaste min ryg med tunge magasinkasser og vil hellere håndtere rammerne enkeltvis. Det er bare ikke så hurtig og effektiv som opstabling. Der findes andre rammeformater. Eigil Holm skriver at en ramme i lavnormal vejer 2,1 kg, det sparer 19% i vægt i forhold til mine 12×10 rammer, men det kræver at købe em del nyt udstyr.

En kollega har givet mig halvrammer til formatet 12×10 og det blev jeg glad for i honningmagasinerne og har straks anskaffet passende magasiner til opstablingen. Man er heller ikke i tvivl om bierne er færdige med honningen, de var forseglede. Det var måske mere overskueligt for familien med den lave udvidelse af honningrummet? Der findes også ¾ rammer, som jeg måske vil anskaffe en gang. Det betyder bare, at man har en del rammer og magasinkasser der ikke altid passer sammen.

I Tyskland kan man også få magasinkasser til opstabling, der er delt vertikalt. Om det er godt for biernes arbejde? I honningrummet er trafikken mest i lodret retning frem for vandret, så går det nok. I lokalforeningens depot fandtes endda en gammel magasinkasse til trugstader. Den gemte vi lige, den skal prøves. Det kan være det er smartere end halvrammer, fordi man bruger de samme rammer.

Jeg synes mine magasiner fyldt med honningrammer er ret tunge og der kan ikke være mange i min helt almindelig personbil uden trækkrog. Efter inspiration fra to andre kollegaer har jeg taget en ramme med i byggemarkedet for at finde plastkasser i rette format. Jeg fandt en rigtig god model, som ikke en gang skulle modificeres for at kunne rumme 6 rammer og holder sikkert på dem. Klaplågerne har også hjulpet mig med at holde bierne ude og honningen inde. Dermed blev mængden af bier i mit slyngerum betydelig nedsat og der blev ingen honningdråber i min bil. Nu løfter jeg altså kun enkelte rammer ned i kassen og den rummer 15 kg. Det er lige passende. Der kan være mange af de smalle kasser i min bil og de lukkede låger sørger for, at jeg ikke har så mange køresyge bier i bilen.

At skaffe materiale til og fra staderne er også et problem. Til dette formål har jeg anskaffet mig en cykeltrailer med rigtig stor success. Trailerens mål passer med, at der kan være 2 af mine honningkasser og kurven med arbejdsværktøj. Når jeg tager på bijob på min cykel, skal jeg ikke kæmpe med røg og bier i bilen. Jeg oplever også at bierne kan flygte fra traileren mens jeg cykler. Det var perfekt til sommerens plukkehøst, hvor jeg tog enkelte rammer og pressede honning frem for at holde den store slyngedag.

Mit slyngerum er et andet sted end mit honninglager. Normalt har jeg løftet 15 l spande i min bil og slæbt dem ind i køkkenet. Jeg kom frem til at det giver lige så god mening at købe 10 l spande. En af dem fyldt med honning vejer 15 kg. Endnu smartere ville det være at nøjes med at fylde spandene halvvejs og tage en i hver hånd. Tænk lige over, at lasten fra spanden går igennem arm og skulder og så i rygsøjlen. Jo mere man fordeler lasten, jo bedre er det. Rygsøjlen skal bære den samlede last og jo mere du går i ligevægt, jo mere oprejst går du under lasten. Og når spanden skal løftes til overkant finsi, er det også kun en fordel, at det ikke er så tungt. I køkkenet hælder jeg så over i store spande, der kan blive stående, mens der røres. At fylde på tappespand er stadig et problem og kræver involvering af min kæreste.

I vores lokalforening har vi anskaffet en sækkevogn til transport af honningmagasiner og pakker med honningglas. Det gav meget aflastning. Der findes også en model, som er en blanding imellem en sækkevogn og en trillebør. Vi vil tænke over yderligere tiltag, for de tunge løft er en af de dele, der holder kvinder fra at blive biavler.

Deutsches Bienen Journal fortæller også historien om en erfaren biavler der kom galt af sted. Hans biavl startede i en vogn og var nemt, men lidt ubehagelig aht. bier der vil stikke – og det var gammeldags.

Da han skiftede til frodige Carnica bier, gik han over til opstabling, fordi bierne krævede meget plads. En dag blev løftet af en magasinkasse for tungt og han kunne mærke det tydeligt i hans ryg. Det fortog sig heller ikke. En hel sommer kunne han ikke varetage plejen af hans bier. Siden han bedre tilpas igen har han lavet et par smarte anskaffelser som f.eks. en lift til magasiner for at lette arbejdet i dagligdagen.

Honningrummet er indrettet med en lift til honningspande, en stol ved tappemaskinen og en lille palleløfter til glassene.

Har du egentlig styr på din ulykkesforsikring?