v/ Vendsyssel Historiske Museum

at opleve bier sammen

Klargøring til sommerferien

Vi skriver den 29.06.2020 og starten af sommerferien for mange. Hvad gør man ved bierne inden man skal på en lang ferie?

I Bilauget har vi valgt at have Carica-bier. I slutningen af juni har familierne toppet deres maksimale familiestørrelse og vil fra nu af gå ned i familiestyrke. Vi skal derfor sikre os, at der er plads til den honning de kommer til at slæbe hjem, men vi kan roligt tage af sted, da der ikke vil være behov for meget plads til yngel fra nu af.

Strategien vil være forskellig for trugstader og opstablingsstader.

I trugstader tilsættes tavler til honning og de sidste gamle og brune tavler er kommer op i en honningmagasin, sådan de slynges ud næste gang og sendes til vask. Har man jomfrutavler, skal de anvendes frem for kunsttavler, da biernes interesse i at bygge snart slutter. Det gider de kun til foråret og starten af sommeren.

I opstablingsstaderne skal der arbejdes på at finde dronningen og lukke hende ind i den nederste kasse under et dronningegitter. Vi husker lige tilbage, at denne kasse indeholder kun nye tavler. Der skal være plads til yngel i den nederste kasse, altså ingen honning. Det kan være nødvendigt, at sætte endnu et magasin i toppen af tårnet, hvis de andre kasser er ret tunge med honning. Men også her er det hensigtsmæssig med jomfrutavler.

Normalt er det strategien for at holde uforstyrret sommerferie i 4 uger. Men vores bier er dygtige. Om 2 uger skal vi måske lige slynge igen, fordi der er ret begrænset plads i trugstaderne. Lige nu har vi lidt træls og køligt vejr, hvor bierne vil spise noget af deres honning. Men gedehams og lyng er allerede klar og når der bliver trækvejr igen, kan der hurtig blive mere honning i stadet.

Vi har også set til vores lille familie, hvor vi halshuggede dronningen på Waldemarsdagen. Bierne virkede meget rolige og det er tegn på, at der er en dronning i stadet. Vi stod klar til at markere hende, men fandt hende ikke. Problemet er, at hun godt nok ser lidt anderledes ud end arbejderbierne, men hun har ikke udviklet sig til fuld størrelse endnu. Vores søgen blev forgæves, men i og med at familien var rolig, lagde vi et dronningegitter på. Nu kunne det have været godt at lave en udligningsfamilie. Det betyder, at man tager bier og yngel fra store familier og sætter dem sammen i et stade. Men bierne ville blive uenige og angribe hinanden. Der findes en løsning. Man lægger et lag avispapir imellem truget og magasinkassen. Oppe i magasinkassen er de fremmede bier. Med tiden ville de “hjemmeboende” og de fremmede bier have ens duft og acceptere hinanden, samtidig med at bier fra begge steder gnaver sig igennem avisen for at udvide hver sit rum. Især de fremmede bier vil gerne have en ny dronning.

Men vi manglede en avis og derfor var det nødvendigt, at ryste bierne af tavlerne, for tavlerne skulle den lille familie have. Helst udbygget, for at tage arbejdslasten fra dem. Donorfamilien fik til gengæld kunsttavler. I nedenstående billeder vises, hvordan den den lille familie får indrettet overetagen:

I nedenstående film ser vi Ejvind ryste bier af tavlerne til omsætning. Denne ro og konsekvens kan man godt bruge under honnninghøsten.

Jeg tør det jo bestemt ikke uden hansker og slør. Der er efterhånden et væld af forskellige modeller bidragter. Selv har jeg den lidt ældre og tæt vævede model til venstre, men der er kommet nyere bidragter af tre lag både armeret og ventilerende tekstiler. Det skulle især om sommeren være en fordel. Stoffet er så tæt at bierne ikke kommer igennem, men luften kan. Det synes dog, at pasformen er lidt kluntet. Men et godt indeklima må også være vigtig for en biavler.

Og så har vi også kigget til bistriben. Der var igen en del ukrudt, men heller ikke værre end sidste år. Det var en lidt kølig aften med lidt regn, derfor sås mest humlebier flyver rund imellem de lilla toppe honningurt. Det vi gerne vil have er boghvede, hjulkrone og også gul sennep.

Det vi ikke så gerne vil have er senegræs, gråbynke og engbrandbæger.

Og det hele forgik overvåget af tårnfalken, som har haft en rede ved museet i mange år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait