Arbejdsaften 04.05.2020

Vi skal se til bierne, starte med varroabekæmpelse og sætte de første honningmagasiner på. Stadig mødes kun bestyrelsen og nye kursister for at leve op til krav om formindskning af coronasmitte. Vi var 9 personer til stede.

Varroabekæmpelse

Varroa og varroabekæmpelse er et stort emne for alle biavlere. Varroamiden er en snylter og er for nogle år indvandret til Danmark og er åbenbart kommet for at blive.

Det der gør den farligt er, at den sætter sig fast på biens fedtlegme og svækker den. Yderligere kan varroamiden udmærket yngle i et bistade ved at lade sig lukke ind i en dronecelle sammen med bilarven og yngle tre gange, inden bien klækker. Det betyder, at varroamiden i denne tid er i fred for arbejdsbierne, som pudser og renser i stadet.

Varroa kan smittes over blomster fra og til vilde bier. Det bedste vi kan gøre som biavlere er at vælge en strategi for at bekæmpe varroaen og holde “varroatrykket” nede. Det gør vi for vores egne bier, naboens bier og for nogle af de vilde bier.

Der er forskellige metoder og her beskrives igennem året den metode bilauget har haft succes med.

Bienenwohl

Det første vi tager i brug er Bienenwohl.

Det er et godkendt lægemiddel med oxalsyre. Det er tænkt til at angribe varroamiden direkte og dryppes i stadet, hvor bierne går. Det skal dryppes i en tynd stråle, og oldermanden viser lige, hvordan man gør:

Læs gerne “betjeningsvejledningen” udgivet af OBC Biavl:

eller også på hjemmesiden bienenwohl.com

Dronetavler

Dronetavler er tomme trærammer, som animerer bierne til at bygge egne celler fra bunden af. På denne tid af året vil de lave store droneceller, for hanner skal der til. De er især disse celler varroamiden opsøger og yngler i. Ved at sætte en dronetavle kan vi bestemme, hvor bierne laver droner hen. Opgaven igennem de næste måneder består i at fjerne droneyngel og derved forhindre varroamidens udbredelse i stadet.

Dronetavler i trugstader

Når bierne er dryppet med Bienenwohl, kan familien tjekkes. Man søger efter den sidste tavle med yngel og placerer dronerammen lige bagefter inden honningtavlerne. Rammen bliver bedst accepteret, hvis den er placeret lige hvor yngellejet udvides – tæt på ynglen, væk fra flyvesprækken.

Husk at fjerne vildbyg i stadet inden du går videre.

Dronetavle i opstablingsstader

Nogle familier har taget overetagen i brug siden sidst, ved at spise sig igennem avisen. Vil vil gerne have, at dronningen flytter med op på de nye tavler og derfor flyttes enkelte yngeltavler op. Det virker tillokkende. Dronetavlen placeres også i den øverste kasse, for det er jo her de nyeste æg skal lægges. Kasserne placeres stadig i samme rækkefølge – den gamle nederst, den nyeste øverst, fordi bierne synes det er mest naturligt at udbygge boet opefter.

Honningmagasin

Honningmagasiner er kasser med kunsttavler, som bierne skal udbygge til honningceller og lagre deres honning i. Det er vigtigt, at holde dronningen væk fra honningmagasinet, for der må hun endlig ikke lægge æg. Vi vil gerne have ren honning i vores slynge i stedet for at slynge stakkels larver og gamle kokonrester rundt.

Vores familier på opstablingsstader var ikke stor nok til at udvide med endnu en magasinkasse, men på trugstaderne kunne vi godt komme i gang.

Honningmagasin på trugstader

Først placeres et dronningegitter. Afstanden imellem stængerne er lige akkurat sådan, at en arbejdsbi kan komme igennem, men den lidt større dronning kan ikke. Derfor er hun nødt til at blive nedenunder og lægge æg i de tavler hun har derned og også i vores dronerammer.

Det første honningmagasin placeres foran i stadet (ved flyvesprækken) og indeholder rene tavler, som arbejderbierne skal udbygge. Magasinet dækkes ned med folie og en sæk, ligesom man plejer.

Værnemidler

Som uerfaren biavler, allergiker eller bare forsigtigt menneske bør man benytte sig af en tæt bidragt med slør, handsker og en røgpuster. Det er rart at stå trygt iført en rustning, mens man ser til bierne. Som uerfaren biavler kan det nemlig nemt ske, at man kommer til at irritere bierne og klemme dem lidt. Det er de ikke glad for og man ser sig hurtig udpeget som den skyldige og får en del ballade. Så er det godt, at kunne trække vejret dybt og lukke bierne ordentlig ned inden man forlader stadet. Når man tager honning fra og til efterår, bliver man virkelig glad for sin dragt.

Smitte af sygdomme

Det gør sig også gældende for biavlere. Vi skal helst ikke bruge de redskaber vi bruger i vores egen bigård derhjemme i fremmede bigårde. Derfor har bilauget anskaffet ekstra stadeknive og bibørster. Det er meningen, at vi vil udvide vores værktøjskasser med flere sæt, sådan kursister har bedre mulighed for at komme til.