Bistriben

I dag fik vi besked, at markerne ved Landbrugsmuseet er sået og ligesom vi aftalte, var der holdt en stribe på 3 m fri for vores bistribe.

Meningen med bistriben er, at hjælpe honningbierne omkring Sankt Hans, når der er mangel på føde og at hjælpe de vilde bier. Yderligere vil vi gerne vise besøgende denne spændende og farverige mulighed for haven derhjemme.

Vores bistribe fra sidste år bestod godt nok af en- og flereårige sorter, men jeg har endnu ikke set en bistribe i 2.år der er blevet pænt. I samråd med Christian, som står for markerne på Landbrugsmuseet blev vi enige, at vi hellere må så på ny.

Der findes mange frøblandinger for markedet, nogle er ret dyre. Men også som privatperson er det muligt at finde noget billigere hos de store frøfirmaer. Jeg har i år besluttet mig for anvendelse af DSVs biblanding, fordi den plejer at have en god spiringsevne.

Indholdet er planter som ikke er fremmed i vores egn og kommer til at give et godt farvespil på forskellige tidspunkter. Kløver findes ofte også i græsmarker og hver kløverblomst betyder ca. 50 gange besøg af en bi. Så der er noget at hente. Gul sennep er en høj plante med gule blomster, den tjener også som efterafgrøde, fordi det er en kvælstofsamler. Boghvede har en fin lille hvid blomst og er næsten forsvundet som afgrøde. Oliehør bliver en lav blå blomst og pynter også meget. Af Lucerne forventer jeg, at den kan holde til tørke og gro, mens de andre blomster går i hvile.

I år vil jeg så bistriben ved at kaste den ud i marken som i gamle dage. Jeg lykkes godt med det derhjemme og det er meget billigere end at bestille en stor luftsåmaskine til de få kvadratmeter.

Christian ringede, at marken var klar og da det lige havde regnet lidt, syntes jeg det var værd at gå i gang samme eftermiddag. Blomsterfrø er meget små og det jeg skulle bruge til ca. 1000 m² fylder ikke meget i hånden og i spanden. Nogle blander sand i for at få mere fylde at kaste med. Jeg plejer at kunne klare det med mine små kvindehænder. Der skal sås tyndt.

Da jeg nåede frem til enden af striben havde jeg den mængde frø tilbage jeg havde regnet med og prøvede på turen tilbage at lave en pæn afslutning mod bygmarken, sådan der ikke kommer planter op der hindrer høsten for markfolkene.

I sidste år delte vil udgifterne for en professionel såning med museet, i år deler vi arbejdet. Museumsfolkene hjælper os med at få frøene under jorden ved at køre med en knasttromle. Jeg kunne også have rivet frøene ned, men det er trods alt noget af et areal og tromlen har den fordel, at jorden bliver komprimeret lidt over frøene og kommer til at holde bedre om fugten. En harve gør ingen gavn, den får frøene til at ligge for langt ned. Kun 1-2 cm er optimal for blomsterfrø.

Måske en uge med godt vejr, så burde vi kunne se de første kimplanter. Lad os håbe, at det kommer til at gavne mange bier.