v/ Vendsyssel Historiske Museum

at opleve bier sammen

Arbejdsdag, 30.08.2021

Vi er i gang med 3. fodring og varroabehandling. Billederne viser det ikke rigtig, men vi var faktisk otte biavlere om det. Dejligt. Så var der også mandskab nok for at få skrevet i logbogen, hvad vi gjorde. I et stade var der også ret mange bier.

Til fodring i trugstaderne bruger vi spande med invertsukker. Invertsukker er et færdigt produkt bierne kan trække ind i deres tomme honningceller. Hvis man bruger en hjemmelavet sukkerløsning, så skulle bierne bruge tid på at invertere den. Dette besvær kan man godt spare dem for. Foderspandende er beregnet til at man trækker lågetiketten af og vender spanden rund, sådan bierne tager det de skal have selv igennem hullerne. Det virker smart, men det kan også give et par udfordringer:

  • Hvis stadet ikke står helt lige, kan sukkerløsningen begynde med at løbe ned over bierne og ned i stadet.
  • Det er ikke nemt at se, hvor meget bierne har taget ind.
  • Bierne kan finde på at lukke hullerne med propolis og kommer ikke til at tage sukkerløsningen ind.

Vi hælder derfor sukkerløsningen over i mindre spande med kravlehjælp (halm). Dem skulle der gerne være plads til bagved i trugstadet. Dæk ned med folien, som plejer at hænge bagved sidste tavle, sådan bierne accepterer spanden som en del af deres bo.

Til trugstaderne har vi fodermagasiner, som er en nem metode, som jeg dog ikke lige har fotograferet, fordi jeg ikke kunne komme til det.

Vi skulle undersøge, om der er yngel i alle familier. Det viste sig, at en familie har fået en nye dronning, som blev markeret med det samme og en familie var desværre dronningeløs. Denne familie skal slås sammen med en anden stærkere familie for at kunne overleve vinteren. Opskriften på det kommer her:

Man lægger en avis over den familie, som har en dronning. Et opstablingsmagasin blev sat ovenpå tavlerne i trugstadet (det passede i vores tilfælde, ellers kan et simpelt honningmagasin også gøre det. Prøv det først, inden du går i gang. Den ikke så trivelige familie bliver flyttet over i flyttemagasinet (måske med en sæk nedenunder) og båret over til det nye hjemmested.

Nu venter vi på, at de nye bier stille og rolig får værtsfamiliens duft, mens de gnaver sig igennem avisen for at komme ned til den dronning de har brug for.

Nu har vi et overblik, hvor mange familier vi vil indvintre og kan varroabehandle. Sommerens udskæring af droneyngel skulle gerne have holdt varroatrykket ned og ny prøver vi at gøre det så godt som muligt inden bierne går i vinterhi. Vi anvender Apivar strips. Der sættes to strips i yngellejet med to rammers afstand og en på hver side af stadet. Må nedenstående billeder ses midlet og hvordan Helena har placeret dem.

Apivar er et godkendt lægemiddel fra firmaet Provet. I kan læse mere om det under nedenstående link:

https://provet.dk/bier

Provet leverer også Oxybee, som vi har anvendt i foråret. Nogle kalder det også for “Bienenwohl” – det er bare produktnavnet fra en anden Leverandør.

Brugervejledningen til Apivar findes her:

https://provet.dk/web/image/15738/APIVAR%20handout_Vers_03_05-02-2019.pdf

Det er vigtigt at huske disse ting:

  • Alle bistader i samme bigård behandles samtidig
  • Stripse skal sidde i 6-10 uger
  • Skrav stripsen ren, hvis den er blevet dækket med propolis
  • Må ikke anvendes under blomstertræk
  • Undgå at slynge behandlede yngeltavler

Varroa er et stort emne og denne hjemmeside kan varmt anbefales:

Her omtales også en alternativ behandling med Thymol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait