v/ Vendsyssel Historiske Museum

at opleve bier sammen

Arbejdsaften, 31.05.2021

Endelig var der en aften med godt vejr. Og det var dejligt at se, at vores kursister er blevet næsten selvkørende og tog hånd om familierne.

Vi troede vi skulle omlarve og lave nye dronninger, men vejret var stadig koldt og vi har begrænset tid indtil vi skal på sommerferie. Derfor satte vi os for at fjerne droneyngel og kontrollere, om bierne har plads nok at arbejde på. Og vi blev overrasket. Bierne er vokset meget siden det varme vejr er kommet og det ligger nok også i, at det er Carnica vi har, som nærmest eksploderer om foråret. Det sker så bare 2 uger senere i år end normalt.

En familie har vi været nødt til at lave en aflægger af. Der var sværmeceller til stede. Så var det bare med at finde dronningen i stadet.

Dronningen er blå, altså fra 2020 og relativ ung. At bierne laver sværmeceller er tegn på, at de manglede plads at bygge på. Har du svært ved at huske, hvilke farver der repræsenterer hvilket år, så har jeg fundet denne illustration.

Og hvis man taler lidt engelsk, kan man prøve denne sætning:

“Will You Raise Good Bees?” (White, yellow, red, green, blue)

Vi har skåret droneyngel ud og fjernede 2/3 del, fordi vi sprang over sidste gang. Dette har jeg taget med hjem til et lille forsøg. Jeg skulle vide, hvor mange varroamider der egentlig er i det vi skærer ud.

Jeg skulle bruge en haveslange med en skarp stråle, fin- og grovsi, en skrællegaffel og en spand.

Jeg har skrællet droneynglen og skyllet dem ned i min dobbeltsi. Der skulle meget vand til at få ynglen ud og i det hele taget fungerede det ikke ret godt. Men jeg kunne se, at der var skyllet brune punkter ned i sien og det måtte være varroa. Jeg vaskede alt grej og prøvede på ny med en anden prøve. Der var ikke varroa synlig. Atter en gang vaskede jeg alt grej og tog en prøve som jeg mener, var fra samme stade som den første prøve og det ville være et af de stader længst mod nord. Der viste sig noget der ligner varroa i finsien igen. Det tog jeg med ind i køkkenet for at undersøge det nærmere på et hvid underlag med lup og skrællegaffel.

Nu kunne jeg tælle og fotografere varroamiderne. Jeg fandt 8 stk. af de store brune hunner, en lille bleg mand og en lysegrå varroadatter. Se selv på nedenstående billede. Tættest ved den lyse prik er der to mødre. I forlængelse af linien ligger en han og en datter, derefter en mor igen.

Jeg har prøvet at sortere dem og placere i hullerne på tørrepapiret, men de var stadig levende efter det kraftige brusebad de har fået. Det lykkes at filme det:

Jeg kommer nok ikke til at lave dette forsøg igen, fordi det føles uværdigt at ødelægge droneyngel på denne måde. Men det viser, at det er meget effektiv varroabekæmpelse at fjerne droneyngel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait